Kvalificeret hjemgivelse af anbragte børn og unge
Projekt Genstart varetager sager om hjemgivelse af anbragte børn til biologisk familie fra enten opholdssted, institution eller plejefamilie. Forløbet med hjemgivelse sker ud fra saglige og etiske kriterier, som understøttes af faglige metoder.
Projekt Genstarts arbejde består i at afklare forældrenes kompetencer, således at forældrenes ressourcer og udfordringer, med tanke på barnets udvikling, danner grundlag for en kvalificeret hjemgivelse. Projekt Genstarts erfaring er, at en faglig kvalificeret hjemgivelse kræver grundig forberedelse.
Vores indsats består af følgende:
- Forældrenes kompetencer afklares via samtaler, øvelser og hverdagssituationer.
- En del af afklaringen foregår med forældrene alene, en del med børn og forældre sammen.
- Samtaler med barnets/den unges skole/daginstitution og/eller anbringelsessted/plejefamilie.
- Vi udarbejder på baggrund af afklaringsperioden en skriftlig rapport – med anbefalinger til det videre forløb.
- Forældrene er medinddraget og aktivt deltagende i hele forløbet.