Følelsesmæssig afstemning

Følelsesmæssig afstemning udvikles, når barnet kan forbinde sig med omsorgspersonens indre tilstand – og ikke kun med den ydre adfærd. 

Manglende følelsesmæssig afstemning efterlader barnet følelsesmæssigt isoleret, og måske senere hen ude af stand til at regulere sig på en hensigtsmæssig måde. Den følelsesmæssige afstemning med omsorgspersonen er derfor afgørende for barnets udvikling. 

I udsatte familier, som ofte har stået i nogle svære situationer, kan den følelsesmæssige afstemning ofte have været udsat, hvilket kan have fået stor betydning for tilknytningen. I vores arbejde med familierne, er der derfor stor fokus på at få styrket relationen mellem barn og forældre blandt andet via Theraplay-lignende aktiviteter.