Tryghedscirklen er en relationsbaseret behandlingsmetode, der har til formål at arbejde med tryg tilknytning mellem barn og omsorgsperson. Metoden tilegner omsorgspersonen en tilknytningsbaseret begrebsramme, der giver en øget opmærksomheden og følsomhed over for barnets behov, omsorg, nærhed og forståelse. Metoden støtter omsorgspersonen i evnen til at forstå og identificere barnets følelsesmæssige signaler, og omsorgspersonen lærer at regulere barnets affekter med en mentaliserende tilgang. 

Tilknytning og udforskning er centrale begreber for barnets udvikling, som er to basale behov, der stikker i hver sin retning, men også hænger tæt sammen. Tilknytning er barnets behov for beskyttelse og omsorg, mens udforskning er barnets selvstændighed og behov for at undersøge og mestre verden. 

Tryghedscirklen giver omsorgspersonen et håndgribeligt værktøj til, hvordan barnets tilknytning, beskyttelse og trøst hænger sammen med barnets udforskning og mestring af verdenen. Modellens forståelsesramme understøtter omsorgspersonens evne til at forstå barnets behov, således at trivsel og udvikling styrkes. 

Omsorgspersonen udgør den sikre base, hvorfra barnet søger ud for at udforske verden, ligesom omsorgspersonen udgør den sikre havn, som barnet søger tilbage til for at få støtte og trøst, hvis det bliver bange eller ked af det; den sikre base skal skabe ro til udforskningsadfærden. 

Det er desuden vigtigt, at omsorgspersonen altid er større, stærkere, klogere og kærlig i relation til barnet. Med større og stærkere menes, at der er en tydelig rollefordeling mellem barnet og den voksne, og at den voksne emotionelt er stærkere end barnet. Klogere indebærer at have større forståelse for kompleksiteten i en given situation end barnet og at vejlede barnet. Kærlig indebærer at vise godhed og empati over for barnet – særligt, når det kommer til de udfordringer, hvor barnet handler i affekt eller har behov, som ikke matcher omsorgspersonens behov. 

Centrale fokuspunkter i Tryghedscirklen:

• Forældrenes arbejdsmodel af sig selv, barnet og egen omsorgsadfærd.
• Forældrenes emotionelle tilgængelighed overfor barnets modsatrettede emotionelle tilstande.
• Gennemgående fokus på mikro processer og metaliseringsevnen. 
• Psykoeducation og feedback på samspilsobservationer.