I dag taler man om fire forskellig former for tilknytning: tryg tilknytning og tre former for utryg tilknytning. 

Trygt tilknyttede børn har forældre, der er tilgængelige for dem. Børnene ved, at de altid har en sikker havn, og de kan blive ladt op, så snart de har brug for det. De trygt tilknyttede børn vil kunne bede om hjælp og trøst, når de trænger til det, samtidig med at de også er selvstændige og udforskende. Børnene har lært, at deres følelser bliver modtaget, delt og anerkendt, og at de derfor kan udtrykke sig direkte uden, at skulle være bange for, at det bliver anstrengt eller svært. 

Det er aldrig for sent at rette op på tilknytningen mellem barn og forældre. Det kan gøres ved at være ekstra opmærksom overfor barnets behov for omsorg, nærhed og forståelse. Man kan som forældre øve sig i evnen til at mentalisere og søge at få ændret de mønstre og forhold, der har gjort, at barnet ikke har fået etableret en tryg tilknytning. 

Der findes tre forskellige former for utryg tilknytning: 

1. Utryg undgående tilknytning 
2. Utryg uforløst tilknytning – ambivalent tilknytning og klæbende/dependent tilknytning
3. Utryg desorganiseret tilknytning 

De utrygge undgående børn har lært, at de er nødt til at håndtere en del af de vanskelige følelser på egen hånd og er dermed blevet vant til at klare sig selv lidt for tidligt. Børnene begynder at forvente afvisning frem for hjælp, når de befinder sig i den nederste del af tryghedscirklen. De tilpasser deres adfærd til tilknytningspersonens for ikke at fremkalde afvisning eller følelsesmæssigfravær. Det kan der være mange grunde til, så som at forældrene er overbelastet, lever i en svær familiesituation, eller har problemer med deres egne behov. 

Utryg uforløst tilknytning opdeles i to grupper: utryg klæbende/dependente børn og utryg ambivalente børn. Utrygge klæbende/dependente børn har ikke fået tilstrækkelig støtte og rum til udforskning og selvstændighed. I situationer, hvor barnet egentlig var parat til at udforske, kan forældrene for eksempel være blevet bekymrede eller urolige og have begrænset dem i deres udforskning. Disse børn viser sig blandt andet ved at klynke og klamre sig til deres mor og er uinteresseret i fremmedsituationer. Når deres mor går, græder de utrøsteligt og forsøger at holde hende tilbage, hvilket bevirker, at hun føler sig tvunget til at komme hurtig tilbage. Ofte er deres mor ængstelig – og hun mener, at verden er farlig og hun er bekymret for, at barnet lider overlast, når hun giver slip. 

Utrygge ambivalente børn sender ofte vildledende signaler ved bl.a. både at gå hen imod deres omsorgspersoner og trække sig væk fra dem. Disse børn beklager sig ofte og synes umulige at tilfredsstille. De har svært ved at slappe af i den følelsesmæssige kontakt og synes altid på vagt. De har ofte stærke og intense impulsgennembrud over for tætte og nære tilknytningspersoner. De gør sig afhængige af andre potentielle tilknytningsfigurer, men bekriger dem ofte samtidig. Der bliver kommunikeret, at man både elsker og hader andre – der er store følelser på spil. Moderen vil gerne forbinde sig med barnet på en måde, som ikke altid er samstemmende med barnets behov, og hun synes ikke at opfatte og respektere barnets signaler, hvilket gør kontakten overvældende og følelsesmæssig grænseoverskridende. 

De utrygge desorganiseret børn fremstår ofte forvirrede, skræmte og vanskelig at forstå, fordi de gør modsætningsfyldte ting. De udsender kaotiske signaler, som bærer præg af uintegrerede adfærdsmæssige strategier. Disse børn kan være svære at aflæse for børn og voksne, da de ofte har en bizar og modsætningsfyldt adfærd, hvor de både forsøger at nærme sig og undgå deres primære omsorgsperson. Deres selvregulerende kapacitet er mangelfuld, hvilket gør deres adfærd kaotisk og uforudsigelig eller nedlukkede, og de har ofte store vanskeligheder med følelsesmæssig regulering. En del af disse børn har været udsat for omsorgssvigt og overgreb, og de har høj risiko for senere at få psykiske problemer. Det er dog ikke alle desorganiserede børn, der lever med omsorgssvigt. Traumer, tab og sorg kan også desorganisere et barn for en periode.