Hvem er vi?
I Projekt Genstart vægter vi faglig sparring højt, og vores indsatser evalueres løbende internt – og yderligere modtager vi supervision med eksterne, anerkendte supervisorer. Vi prioriterer det teoretiske fundament højt, derfor modtager vi løbende kurser og efteruddannelse med henblik på at opdatere vores viden.
Begge familiebehandlere i Projekt Genstart har i en årrække været VISO-konsulenter, som bl.a. har rådgivet kommuner i hele landet i deres mest vanskelige børne- og ungesager.
Annette – Familiebehandler
Annette har mange års erfaring i arbejdet med børn, unge og familier, og hun har gennem årene tilegnet sig en bred specialiseret viden i komplekse familiesager.
Uddannelsesbaggrund:
- Familie- og psykoterapeut.
- Kandidatuddannet i Generel pædagogik – Cand.pæd.pæd.
- Masteruddannelse i sundhedspædagogik – Master i sundhedspædagogik.
- Professionsbachelor i psykomotorik – Psykomotorisk terapeut.
Efteruddannelse:
- Certificering i neuroaffektiv udviklingspsykologi v/ Susan Hart og Marianne Bentzen.
- Emotions-Fokuseret Terapi.
- Traumefokuseret terapi, med udgangspunkt i Peter A. Levines traumeforståelse.
- Certificeret i ”mentaliseringsbaseret familiebehandling”.
- Specialiseret viden om psykiatriske diagnoser og psykiske lidelser.
Gitte – Familiebehandler
Gitte har mange års erfaring i arbejdet med børn, unge og familier og en specialiseret viden og erfaring med børn og unge med psykiatriske diagnoser og psykiske lidelser. Derudover har Gitte, i kraft af hendes mangeårige arbejde som socialrådgiver i kommuner, stor erfaring i at arbejde med anbragte unge, hjemtagelser af børn og unge fra anbringelser, samt foranstaltninger som alternativ til anbringelser af børn og unge.
Uddannelsesbaggrund:
- Familieterapeut.
- Interkulturel og international socialrådgiver.
- Bachelor i Sociologi.
Efteruddannelse:
- Certificeret i Neuroaffektiv udviklingspsykologi v/ Susan Hart og Marianne Bentzen.
- COS–P terapeut.
- Certificeret i ”Mentalisering i arbejdet med børn udsat for vold og traumer”.
- Specialiseret viden om psykiatriske diagnoser og psykiske lidelser.
- Specialiseret viden om arbejdet med børn og skilsmisser.
- Specialiseret viden om fysiske og seksuelle overgreb.
Birgitte - Ekstern familiebehandler
Birgitte er uddannet socialrådgiver ved den sociale højskole samt uddannet familie- og psykoterapeut ved psykoterapeutisk institut samt certificeret i neuroaffektiv udviklingspsykologi v/Susan Hart og Marianne Bentzen.
Birgitte har mange års erfaring i arbejdet med børn, unge og familier, både fra sit arbejde i kommuner og ved eksterne leverandøre der servicerer og samarbejder med kommuner.
Rebecca – Cand.pæd.psyk.
Rebecca varetager både familiebehandlings- og specialiseret kontaktpersonsopgaver i Projekt Genstart med hovedfokus på børn og unge. Rebecca har en specialiseret viden om legeterapi samt certificeret i en bred vifte af test af børn og unge med fokus på eksekutive vanskeligheder. Herunder testredskaberne: BREIF, Connors-3, WHO-5 trivselsindeks, KIDS og WISC.
Rebecca har en Kandidat i Pædagogisk Psykologi fra Aarhus Universitet samt en Bachelor i Psykologi og Pædagogik og Uddannelsesstudier fra Roskilde Universitet. Hun er endvidere certificeret i “mentalisering i omsorgs- og relationsarbejde”. Rebecca har stor erfaring i arbejdet med udsatte børn, unge og voksne som kontaktperson og familiebehandler ved Projekt Genstart. Ud fra Rebeccas teoretiske fundament samt fra sin erfaring i arbejdet med komplekse familiesager, har Rebecca kenskab til og viden om psykiske og psykiatriske lidelser, såsom ADHD, angst, autismespektrum forstyrrelser med flere. Rebecca har desuden stor erfaring fra foreningslivet, som certificeret træner, underviser og hun er fortsat aktiv udøvende.
Cecilie - Cand.pæd.psyk.
Cecilie varetager både familiebehandlings- og specialiseret kontaktpersonsopgaver i Projekt Genstart med hovedfokus på børn og unge. Cecilie har en specialiseret viden om legeterapi samt certificeret i en bred vifte af test af børn og unge med fokus på eksekutive vanskeligheder. Herunder testredskaberne: BREIF, Connors-3, WHO-5 trivselsindeks, KIDS og WISC.
Cecilie har en Kandidat i Pædagogisk Psykologi ved Aarhus Universitet samt uddannet pædagog fra University College Lillebælt i Odense med et speciale i skole og fritid. Cecilie har en bred erfaring i arbejdet med udsatte børn og unge, og har specialiseret viden om børn og unge med diagnoser, både fra sit arbejde som kontaktperson og familiebehandler ved Projekt Genstart og fra sit arbejde i institutioner. Cecilie har ydermere arbejdet som kompetencepædagog, som bl.a. har givet hende stor erfaring og indblik i arbejdet med komplekse familiesager. Cecilie har desuden erfaringer indenfor det kreative, herunder keramik og maling. Cecilie bruger blandt andet keramik som det fælles tredje i sager med børn og unge.
Maj-Britt – Kontaktperson
Maj-Britt er uddannet Socialpædagog fra Jægerspris Socialpædagogisk Seminarie. Hun har desuden flere kurser om børn og leg ud fra den Neuroaffektive forståelsesramme samt A-guide kursus med fokus på børn og unge med sociale, kommunikative og opmærksomhedsmæssige udfordringer – Autisme Spektrum Forstyrrelse og ADHD.
Maj-Britt har mange års erfaring i arbejdet med udsatte børn og unge fra døgninstitutioner samt specialiseret viden fra hendes arbejde i specialinstitutioner med børn med diagnoser f.eks. Autisme Spektrum Forstyrrelse, ADHD m.fl. samt psykosociale udfordringer.