Professionel kontaktpersonsordning til børn, unge og voksne
Professionel kontaktpersons-ordning til børn, unge og voksne
Kontaktperson
I Projekt Genstart tilbyder vi målrettede, individuelle kontaktpersonsforløb. Kontaktpersonsordningen henvender sig primært til børn/unge, der bor hjemme ved forældre/værger.
Kontaktpersonen støtter og guider barnet/den unge i en retning, der fremmer og styrker positiv identitetsdannelse og trivsel. Kontaktpersonen er koordinerende i forhold til familie, netværk og andre relevante samarbejdspartnere.
Kontaktpersonen støtter børn/unge, som:
- Har svært ved at begå sig socialt blandt jævnaldrende.
- Har emotionelle udfordringer og reguleringsvanskeligheder.
- Har tendens til at isolere sig.
- Mistrives i skolen, og som har et ustabilt eller manglende fremmøde.
- Har brug for støtte til at påbegynde eller fastholde en fritidsaktivitet.
- Mistrives i relationen med én eller flere i familien.
- Ved mistanke om psykiatriske lidelser, eller i forvejen diagnosticerede psykiatriske lidelser – for eksempel autismespektrums forstyrrelser, ADHD med flere.
- Har selvmordstanker og selvskadende adfærd.
- Har et problematisk forbrug eller misbrug af rusmidler.
Efterværn
Henvender sig til unge over 18 år, der har været anbragt uden for hjemmet, hvor kommunen har vurderet et behov for efterværn.
Støtten har til formål at udvikle den unge til at blive mere selvhjulpen og i stand til at håndtere praktiske, personlige og sociale udfordringer i hverdagslivet. Projekt Genstart har fokus på psykisk trivsel, netværk, uddannelse/arbejdsmarked, sociale og følelsesmæssige vanskeligheder, familierelationer og problematisk forbrug og/eller misbrug af rusmidler.
Projekt Genstart vægter en balance mellem fleksibilitet, engagement og vedholdenhed, så de unge oplever at være værdsat, og de formår at opretholde et positivt og selvstændigt liv efter endt efterværn. Projekt Genstart er – så vidt muligt, og med den unges samtykke – altid opmærksom på at inddrage den unges familie og øvrige netværk.
Mentorordning
Projekt Genstart tilbyder et individuelt afklaring- og udviklingsforløb, hvor vi støtter borgeren i at tilbagevende til arbejdsmarkedet ved hjælp af motivation – og eventuelt virksomhedspraktik. Ligeledes understøtter Projekt Genstart processen, hvis borgeren ønsker at påbegynde – eller genoptage – uddannelse. Mentorordningen er tiltænkt med henblik på at bringe borgeren tættere på uddannelse og/eller job.