Afklarings- og observationsopgaver
Projekt Genstart tilbyder en struktureret og systematisk indsats, hvor vi observerer, afklarer, screener, og dokumenterer familiens ressourcer og udfordringer.
Sammenholdt med barnets og forældrenes nærmeste udviklingszone danner indsatsen grundlag for en kvalificeret og faglig vurdering om, hvorvidt forældrene kan mobilisere tilstrækkeligt ressourcer til at påtage sig forældreansvaret for deres barn.
Vi undersøger, observerer og dokumenterer forældrenes udviklingspotentiale ud fra følgende:
- Rammer og struktur.
- Omsorg, empati og relation.
- Engagement.
- Tilpas udfordring – tilpas tryghed.
- Aflæse og afstemme barnets almene og særlige behov.
- Skabe rammer, der understøtter barnets såvel fysiske som psykiske sikkerhed og udvikling.
- Udviklingsstøttende samspil.
- Mentaliseringsevne.